Spørgsmål:
Hvad er et Breakout Room / Live Escape Room?
Svar:
Konceptet “Escape Room/Game” har sin oprindelse i et computerspil, hvor spilleren er fanget i et “Escape Room”, hvor de skal udforske omgivelserne, og løse opgaver og gåder for at komme ud. I et “Live Escape Room” foregår samme handling i et fysisk rum med jer som deltagere. I har så 60 minutter til at løse udfordringen og slippe ud af rummet. Læs mere om: Escape Room
Spørgsmål:
Hvad er forskellen på et Breakout ROOM og et Breakout GAME?
Svar:
I kan prøve 2 forskellige spiltyper, hhv. Breakout ROOMS & BreakoutGAME.
I vores Breakout Rooms foregår spillet i nogen rum, hvor deltagerne er “låst inde” og skal samarbejde, finde spor, løse gåder og opgaver og forsøge, at komme ud af rummet indenfor 60 minutter.
Ved større grupper er I opdelt og fordeles i vores tematiserede rum.
Se udvalg af: Escape Rooms.
I vores Breakout GAME er det samme koncept, men spillet foregår ved borde eller bokse, hvor hver gruppe skal samarbejde, finde spor og opgaver og forsøge, at løse mysteriet inden der er gået 60 minutter.
Ved større grupper vil I være opdelt i hold, som har hver sit spil. Hér prøver alle samme tema/spil.
Spillet kan afvikles hos os eller ud-af-huset hos jer og kræver blot et eller flere lokaler med ca. 10 m2 pr. gruppe.
Læs mere hér: https://breakoutroom.dk/mobilt-escape-game/
Spørgsmål:
Hvad er jeres åbningstider?
Svar:
I kan booke tider i vores rum efter aftale på alle ugens dage i tidsrummet kl. 9-21. Der skal bestilles tider online på forhånd.
I kan booke tider hele døgnet i vores ONLINE-BOOKING. Hvis I vil besøge os med kort varsel, kan I se og bestille vores Last-minute-tider hér: https://breakoutroom.dk/last-minute/
Spørgsmål:
Er det let at parkere ved jeres faciliteter?
Svar:
I vores afdeling i Rødovre er der gratis parkeringspladser lige foran vores EventCenter i Rødovre.
I vores afdeling i København skal man betale for parkering. Det er dog gratis at parkere i Kbh. om søndagen.
Der er forholdsvis gode muligheder for at finde ledige parkeringspladser på Amaliegade, især om eftermiddage og aften, samt lørdage og søndage.
Der ligger også Parkeringshuse på Sct. Annæ Plads 32 og Dronningens Tværgade 4, ca. 500 meter fra Amaliegade:
https://www.jeudan.dk/services/parkering/sankt-annæ-plads/
https://www.jeudan.dk/services/parkering/dr-tværgade/
Spørgsmål:
Hvem kan være med til BreakoutRoom, er der et escape room for børn?
Svar:
I princippet kan alle deltage. Vores rum er som udgangspunkt designet til minimum 10 år og vi anbefaler, at der altid er minimum 1 voksen i en gruppe, hvis der skal børn med i et escape room.
I “JungleMysteriet” og “Tidsmaskinen” kan man godt have mindre børn med, som ved hjælp fra voksne kan være med til at løse opgaverne.“JungleMysteriet” er designet til, at børn ned til ca. 6 år kan deltage aktivt sammen med større søskende og forældre. Der er en hyggelig stemning i rummet og derfor er det også velegnet til familier og andre gæster, som ikke er til uhyggelige temaer. Der er ingen krav til fysik eller specifik viden og der er altid en uddannet instruktør dedikeret til hvert rum og hold, som overvåger lokalet og alt hvad der foregår. Instruktøren giver ledetråde og hjælper, hvis dette bliver nødvendigt. Bemærk dog vores generelle anbefaling til aldersgrupper, som er +10 år og minimum 1 voksen pr. gruppe/rum.
Spørgsmål:
Hvor mange deltagere kan vi være i et rum?
Svar:
Vores Escape Rooms er tilpasset og indrettet til et bestemt deltagerantal, som vil fremgå i beskrivelsen af de forskellige rum. Dette sikrer jer den bedste oplevelse! Hvis I er mere end det max. antal der er for rummet, skal I booke flere rum.
Spørgsmål:
Hvor mange deltagere kan prøve escape rooms på samme tid?
Svar:
I Rødovre kan I være 56 deltagere samtidig på 75 min. i Escape Rooms eller max. 256 deltagere på samme tid i kombination med vores Escape GAMEs.
I København kan I være 66 deltagere samtidig på 75 min. i Escape Rooms.
BreakoutRoom.dk er en del af SuperEvent og kan som den største udbyder af Escape Rooms & Live Escape Games i Danmark tilbyde en masse andre spændende aktiviteter under samme tag i vores indendørs EventCenter i Rødovre med kapacitet på ca. 250 gæster!
Ud over Escape Rooms kan I f.eks. prøve: LokumsRæs, Skydesimulator, PromilleHockey, BumperFodbold, QuizShow o.m.a.
I kan således kombinere jeres dag med TeamØvelser & FunEvents. Der er gratis parkering ved vores faciliteter i Rødovre og gode offentlige transportmuligheder.
Kontakt os for at høre om mulighederne eller se mere på www.EventCenter.dk
Spørgsmål:
Kan man deltage hvis man har klaustrofobi?
Svar:
Ja, der er god plads i rummet i forhold til det anbefalede antal deltagere og hvis nogen lider af klaustrofobi, kan de altid komme ud, enten af en nødudgang, med en “nød-nøgle” eller ved at sige til vores game-master, at de ikke længere har lyst til at være i rummet.
Inden spillet starter, skal I vælge, om I ønsker at spille med døren låst eller ulåst. Døren bliver IKKE låst, hvis der er én eller flere i gruppen, som ikke ønsker dette.
Alternativt kan I booke vores EscapeGAME, hvor spillet foregår ved borde og man er derfor IKKE låst inde.
Spørgsmål:
Hvilke sikkerhedsforanstaltninger er der ved deltagelse i jeres Escape Room?
Svar:
Hos SuperEvent & BreakoutRoom kan man altid komme ud af rummet, hvis der skulle opstå en nødsituation eller hvis man af andre årsager ikke ønsker, at fortsætte spillet. Alle vores rum har en “nød-nøgle” ved den indgangsdøren til rummet, så man altid kan komme ud igen af den dør man kom ind ad. Alle vores rum er videoovervåget med flere kameraer og mikrofoner og der sidder altid en Game Master og følger med i spillet. Man kan derfor til enhver tid sige til vores game-master, hvis man ikke længere har lyst til at være i rummet.
Når man kommer ud af selve spil-rummet er der flugtveje i begge retninger i alle vores faciliteter.
Inden spillet starter, skal I vælge, om I ønsker at spille med døren låst eller ulåst. Døren bliver IKKE låst, hvis der er én eller flere i gruppen, som ikke ønsker dette.
Alternativt kan I booke vores EscapeGAMEs, hvor spillet foregår ved borde og man er derfor IKKE låst inde.
Spørgsmål:
Er det uhyggeligt at prøve jeres escape rooms?
Svar:
Nej, et escape room er et live spil, som er opbygget omkring et tema og en historie. Rummets tema afspejler også den stemning, der er i rummet, men det er IKKE “Horror-rum” med chok-effekter o.l. Deltagere kan altid komme ud ved at sige til vores game-master, at de ikke længere har lyst til at være i rummet.
Spørgsmål:
Hvad er sværhedsgraden og kommer alle ud indenfor de 60 minutter?
Svar:
Det er ikke alle hold, som kommer ud inden tiden er gået. Efter 60 minutter åbnes døren og hvis I ønsker det, vil instruktøren forklare hvilke opgaver I manglede at løse, for at komme ud. Afhængig af gruppens størrelse og rummets sværhedsgrad er det ca. 70-90%, som kommer ud inden tid. Alle vores rum er designet til at tage minimum ca. 45 minutter.
Spørgsmål:
Er det tilladt at drikke alkohol?
Svar:
Det er vores anbefaling, at man ikke er påvirket af alkohol, når man er i vores BreakoutRoom. Dette vil give jer den bedste oplevelse og det er en klar fordel at kunne tænke klart. Hvis I har fået en enkelt øl eller 2 i baren er det ok. Vi forbeholder os retten til, at afvise stærkt påvirkede gæster uden reduktion i prisen.
Spørgsmål:
Hvordan booker man og hvornår skal der betales?
Svar:
Du kan se ledige tider og booke et eller flere rum i vores ONLINE-BOOKING.
Du er også velkommen til at ringe til os på telefon 3871 1717 i vores telefontid, som er mandag til fredag kl. 10-16. Udenfor telefontiden kan du udfylde kontaktformularen hér på siden. Du vil så blive kontaktet snarest muligt for aftale om booking. Der skal betales forud for arrangementet. Det er gratis at betale via Dankort & MobilePay online.
Firmakunder kan betale via faktura og statslige/offentlige institutioner kan betale via EAN-nummer (adm. gebyr: kr. 200,-)
Du vil altid modtage en skriftlig bekræftelse på din booking og selvfølgelig en kvittering og faktura når du har betalt – uanset om du handler som privat eller firma.
Spørgsmål:
Kan vi afbestille en booket tid?
Svar:
Bookinger foretaget mindre end 3 uger inden arrangement-dato er bindende og ikke kan aflyses eller ændres.
Afbestilling eller ændring af booket tid skal ske online på din konto senest 21 dage inden arrangementet (kontakt os for evt. spørgsmål).
Ved aflysning senere end 21 dage bedes du kontakte os pr. mail eller telefon og følgende vil være gældende:
Ved aflysning 7-21 dage før arrangementet betales et gebyr på 25% af fakturabeløbet (dog min. 500,- i administrations-gebyr).
Ved aflysning 3-7 dage før arrangementet betales et gebyr på 50% af fakturabeløbet (dog min. 500,- i administrations-gebyr).
Ved aflysning 1-3 dage før eller samme dag som arrangementet er booket til, beholdes hele fakturabeløbet.
Ønsker du at ændre eller slette din bookede tid indenfor gældende vilkår, skal du gøre dette ved at logge ind på din konto i vores bookingsystem og selv foretage ændringerne (kontakt os for evt. spørgsmål).
Se i øvrigt vores: Bookingbetingelser
Spørgsmål:
Hvordan er det med forhold for en kørestolsbruger?
Svar:
Der er desværre trapper enten op eller ned til alle vores Breakout Rooms i hhv. København og Rødovre.
I vores afdeling i København er der 6 trin ned og almindelige toiletforhold. Mindste døråbninger er 70 cm.
I vores afdeling i Rødovre er der enten trapper ned eller op til vores Breakout Rooms. I Rødovre er der adgang til HC-toilet og mindste døråbninger er 70 cm.
Såfremt det er muligt, at bære kørestolsbrugeren op/ned af trapper, kan en kørestolsbrugeren sagtens deltage i spillet. Der kan dog i nogen tilfælde være enkelte områder i nogen af vores rum, hvor der ikke er tilgang med kørestol.
Kontakt os for at høre mere om muligheden for at booke vores EscapeGame i Rødovre, som kan afvikles i et lokale, hvor der er adgang til uden trapper.
Spørgsmål:
Hvilke sprog foregår jeres escape rooms på?
Svar:
Vores escape rooms er designet til at være sprogneutrale. Introduktionen og løbende ledetråde/hints fra vores Game-master kan ske på dansk eller engelsk. Hvis der i et rum er opgaver med dansk tekst, vil dette også være oversat til engelsk. Der kan være enkelte “ledetråde” i rummene, som kun står på engelsk, så det er en god idé, hvis minimum 1 deltager kan forstå engelsk. Oplys ved booking eller giv jeres game-master besked ved ankomst, hvis der ikke er nogen, som kan engelsk, så finder vi en løsning.
Spørgsmål/Question:
Can we participate if we only speak English?
Svar/Answer:
Our Escape Games are designed so most tasks can be solved regardless of language. At least 1 person must understand English.
Breakout roomet var en super fed oplevelse!
En yderst sjov og spændende udfordring!! Vi var 7 deltagere, og det lykkedes os lige med nød og næppe at få opklaret mysteriet. Vi undskylder for den store oprydning :o)
Mystery room omhandlende 80'erne var genial. Super godt koncept.